KRITIKEREN



Læge Uffe Ravnskov foragter kolesterolmedicin og begrundelserne for at anvende den.





Interview af Anders Bach, december 2019



“Gotta make it through the tunnel
 Got a meeting with a man on the other side”

Bruce Springsteen

Næsten lige så symbolsk som i Springsteens sang, kører jeg gennem tunnelen under Øresund for at møde manden, som har kæmpet imod kolesterolbehandling i det meste af sit arbejdsliv. Få kilometer fra København bor den mest ihærdige kritiker af den medicin, som over 600.000 danskere indtager hver dag.





I den gamle universitetsby i Lund, bor Uffe Ravnskov.

Jeg kan skimte en PH-lampe i stuen, så adressen er sikkert rigtig. Fruen lukker mig ind og mindre end et minut senere og uden unødvendig smalltalk er vi i gang med emnet.


Den nu 85-årige læge formulerer sig klart med let svensk accent efter næsten 60 år i broderlandet.

Uffe: Det er meget svært at komme og påstå noget, som går tværtimod det alle har ”vidst” i flere årtier. Da jeg blev færdig som læge i 1961 sagde en kollega til mig: “Ved du at amerikanerne i Framingham har fundet ud af, at hjerteinfarkt skyldes højt kolesterol”. “Nej, det kan ikke stemme”, sagde jeg. Det er jo et af vores vigtigste molekyler. Det kan ikke være rigtigt. Der må være nogen der er klogere der kan vise, at det er forkert.

Men det var der desværre ikke. Så det blev en verdensomspændende ændring af kostråd og forebyggende medicin. Da kolesterolkampagnen blev indført her i Sverige i slutningen af firserne reagerede jeg. Det her kunne ikke stemme. Jeg havde ikke set en eneste artikel som bekræftede det her. Så jeg begyndte at læse litteraturen systematisk og fandt ud af, at der ikke var noget der stemte, tværtimod. Jeg analyserede derfor alle de kolesterolsænkende eksperimenter, der var blevet udført på den tid og publicerede resultatet i British Medical Journal. Hvad jeg viste var, at når man lagde det hele sammen, så var antallet hjerteinfarkter næsten ens i behandlingsgrupperne og kontrolgrupperne.


Der var til og med flere der var døde i behandlingsgrupperne. Forskellen var ikke statistisk sikker, men om det i 20-30 eksperimenter viser sig at der er flere der var døde i behandlingsgrupperne, så er der noget der er galt. Enten er det medicinen eller diæten, som er farlig eller også er det kolesterolsænkningen. I hvert fald kunne et højt kolesteroltal umuligt være årsagen til hjerteinfarkt.

Anders: Startede det med Ancel Keys og hans påstande om mættet fedt?

Uffe: Ja, det var Ancel Keys der begyndte og med forfalskede resultater.

I sin første artikel havde han sammenlignet fedtforbruget med hjertedødeligheden i syv lande. Hvad han påstod var, at i de lande hvor man spiste mest fedt, var der flest som døde af et hjerteinfarkt og omvendt. Resultatet af hans analyse lå på en fin kurve som gik fra det nederste, venstre til det øverste, højre hjørne i diagrammet. Et par år senere viste to amerikanske statistikere, at Ancel Keys havde udeladt resultaterne fra 16 lande og at sammenhænget forsvandt, hvis man inkluderede dem alle. Men deres artikel havde ingen effekt. Kolesterol-kampagnen fortsatte, på grund af en ny artikel af Ancel Keys og hans medarbejdere. I artiklen ”Seven Countries” havde de undersøgt og interviewet mere end 11 000 mænd i 15 distrikter i syv lande og sammenlignet deres kost med antallet, der døde af et hjerteinfarkt.


De kom frem til, at det ikke var det totale fedtforbrug, der var afgørende; det var forbruget af mættet fedt. Der var et svagt sammenhæng mellem de syv lande, det er rigtigt, men i nogle af landene var der ingen sammenhæng i distrikterne. I Finland og Grækenland for eksempel spiste mændene samme mængde mættet fedt i de to distrikter, men hjertedødeligheden var fem gange højere i det ene distrikt end i det andet. Samme resultat i Grækenland; her var mændenes kolesteroltal til og med lavere i distriktet med den højeste hjertedødelighed. Dette blev ikke nævnt med et ord i artiklens test; det er noget læseren selv må lede efter i de mange tabeller. Havde man nu haft et kritisk syn, så havde man jo studeret dette fænomen. Hvad i alverden skyldes det? Hvorfor var der så stor forskel i hjertedødeligheden mellem de forskellige distrikter trods at de spiste den samme mad og trods at kolesteroltallet var normalt eller lavt i de distrikter hvor hjertedødeligheden var højst?


Men amerikanerne fortsatte med støtte af resultatet fra Framingham. Her havde forskerne fulgt flere tusinde af beboerne i nogle år og opdaget, at kolesteroltallet på dem der var død af et hjerteinfarkt havde været lidt højere end de andres. Hvad få kender til er, at 30 år senere fandt de ud af, at efter 50-års alder var der flere som døde af net hjerteinfarkt blandt dem hvis kolesteroltal var gået ned i mellemtiden. Det burde jo ha været lige modsat hvis kolesterolhypotesen var korrekt. Imens havde amerikanerne Joseph Goldstein og Michael Brown fået Nobelprisen, fordi de havde fundet ud af, hvorfor kolesterolet kunne være arveligt højt.


Deres fund er korrekt, de havde fundet forklaringen, nemlig den, at cellerne hos dem, der har arvet denne abnormitet har sværere ved at suge kolesterolet op fra blodet. Det betyder jo ikke, at højt kolesterol er farligt, men eftersom det var noget alle var enige om, så anses Goldsteins og Browns Nobelpris stadigvæk som et af de bedste beviser. Men det har jeg også kigget på og der er meget, der ikke stemmer. Flere studier har for eksempel vist, at de, der har arveligt højt kolesterol i gennemsnit lever lige så længe som andre. Nogle få dør tidligt af et hjerteinfarkt, men det skyldes ikke deres høje kolesterol. Dem, der ikke dør tidligt, og det er de fleste, lever længere en normalt, fordi et højt kolesteroltal beskytter mod infektionssygdomme og cancer.


Eftersom alle i dag ”ved”, at hvis man har arvet et højt kolesteroltal, så dør man tidligt, så siger de fleste læger til alle med denne abnormitet at ”dit kolesteroltal bør sænkes med statinbehandling, ellers så dør du snart af et hjerteinfarkt. ” Løgn og latin - det er kun yderst få som dør tidligt og det skyldes ikke deres høje kolesteroltal. Det har nemlig vist sig, at dem der dør, de har arvet noget andet abnormt, og det er forhøjede koagulationsfaktorer. Det er der mange forskere som har vist, og det fortalte vi i en artikel for et års tid siden. Men der er ikke nogen, der har reageret endnu. Nogle har også undersøgt de familier, hvor der er mange, der er døde af hjerteinfarkt og der viser det sig, at nogle af dem, der ikke har arvet et højt kolesterol, de kan også dø tidligere, og det er naturligvis fordi de har arvet koagulationsfaktorerne, men ikke det høje kolesteroltal.


Anders: Hvad giver så hjerteinfarkt?

Uffe: Det tror jeg, jeg har fundet ud af. I mit syn er åreforkalkning ar i arterievæggen, ar efter små bylder som opstår fordi de små kapillærer, der forsyner arterievæggen med ilt og næring (kaldes vasa vasorum) blokeres, i de fleste tilfælde af bakterier og virus der har klumpet sig sammen. At de klumper sig sammen skyldes, at LDL, de mikroskopiske bobler som transporterer kolesterolet rundt i blodet, deltager i vores immunforsvar ved at klistre sig fast til alle slags mikroorganismer og inaktivere dem, og når LDL har klistret sig fast, klumper de sig sammen og bliver ædt af de hvide blodlegemer. Meget få kender til dette, men mindst en halv snes forskergrupper har i mange år dokumenteret dette på mange måder.


Hvis man for eksempel sprøjter bakterier ind i blodet på rotter, dør de fleste, men hvis man forinden injicerer menneskeligt LDL, så overlever de. At det er arterierne og ikke venerne, der bliver åreforkalkede skyldes det høje tryk i arterievæggen, som gør, at de sammenklumpede bakterier har sværere ved at passere gennem vasa vasorum. På det tidspunkt, hvor jeg fik min idé, var der mere end hundrede artikler som havde vist, at mennesker med akutte eller kroniske infektioner har en større risiko for at få et hjerteinfarkt, men ingen har kunnet forklare hvorfor.


Jeg beskrev derfor min hypotese i en videnskabelig artikel, men den blev refuseret af syv-otte medicinske tidsskrifter uden andet argumentet end at ”den passer bedre i et andet tidsskrift”, Jeg fortalte om min hypotese til nogle af mine kolleger, og amerikaneren Kilmer McCully købte den direkte. Han havde selv studeret en aminosyre som hedder homocystein, og havde fundet ud af, at et højt indhold af homocystein i blodet var farligere end et højt kolesteroltal. Dette havde han dokumenteret i flere artikler i firserne og halvfemserne. Men det er farligt at påstå, at kolesterolet er uskyldigt, så hans laboratorium på Harvard blev flyttet ned i en kælder og lidt senere blev han afskediget. Jeg traf ham i USA i 2001 og fortalte ham hvordan jeg mente det hang sammen og han havde mange gode argumenter for det samme, så vi skrev to artikler om vores ideer som vi lykkedes at få publiceret.


Anders: Hvad sker der når man får en blodprop?

Uffe: Det der sker, tror vi, er at de små kapillærer, der forsyner arterievæggen med ilt og næring, de bliver blokeret af de sammenklumpede mikroorganismer, hvilket resulterer i at de angriber arterievæggen. For mange år siden opdagede Erling Falk, som var hjerteprofessor i Århus, at de fleste, som dør af et hjerteinfarkt, har en boble i væggen af den arterie, som går til den døde del af hjertet. Boblen, som indeholder døde celler, kaldes i dag en vulnerabel plak, og mange forskere har vist, at den vulnerable plak også indeholder bakterier. I dag har man påvist rester af mere end 50 forskellige bakterier og virus i åreforkalkede arterier, men ikke en eneste i normale arterier


Vi tror simpelthen at den vulnerable plak er en byld i arterievæggen. I de fleste tilfælde læger den, ligesom en byld i huden, og efterlader et lille ar i arterievæggen, men hvis den revner og indholdet tømmes ud i arterien, så koagulerer blodet i arterien øjeblikkeligt, hvorved der dannet en blodprop. I dag er der flere og flere eksperter som mener, at det ikke er kolesterol, men det er inflammation, som er problemet. Det er jeg ikke enig i. Inflammation beskytter os mod bakterier og virus. Det er helt rigtigt, at arterier, der er åreforkalkede, de er inflammerede.


Men inflammationen sidder ikke lige under indersiden af arterien, som man skulle forvente, hvis man tror at det er LDL-kolesterol, der starter det hele ved at vandre ind i arterievæggen. Inflammationen er mest udtalt på ydersiden af arterierne, der hvor de små vasa vasorum findes, og det tyder jo på, at man er på gal vej igen. At bekæmpe inflammationen er heller ikke helt ufarligt. Man brugte for nogle år siden det antiinflammatoriske præparat Vioxx som hjalp mod ledsmerter.


Det blev brugt over hele verden i fem år indtil man opdagede, at de der tog denne medicin, de havde meget større risiko for at få hjerteinfarkt. Det viste sig, at mere end 100.000 i USA som var blevet behandlet med Vioxx havde fået hjerteinfarkt og at Merck, som havde fremstillet præparatet, vidste det allerede inden det blev markedsført, så de fik en bøde på flere milliarder dollars. Du kan læse mere om den skandale hvis du søger Wikipedia med ordet Vioxx A: Hvilken betydning har maden, fedt, protein og kulhydrater? U: Det er et kompliceret problem fordi vi er vældigt forskellige. En ting er sikkert, og det er, at mættet fedt er helt ufarligt. Diabetikere og mennesker, der ikke producerer tilstrækkeligt med insulin, det som kaldes prædiabetes eller metabolt syndrom, bør mindske på kulhydraterne og i stedet for dække sit kaloriebehov med fedt og protein; det man kalder en LCHF-diæt (LowCarbHighFat). At gøre det omvendte og følge de kostråd, som amerikanerne indførte i begyndelsen af firserne er det værste man kan gøre, hvis man har insulinproblem.


Et par år efter indførelsen af denne diæt startede nemlig en fedmeepidemi i USA og den har efterhånden spredt sig til mange lande. Nogle få år senere startede desuden en diabetesepidemi, som også har spredt sig. Forklaringen er, at spiser man fedt, så bliver man mæt og blodsukkeret stiger ikke særlig meget. Spiser man mange kulhydrater, så stiger blodsukkeret voldsomt hvis man ikke kan producere nok insulin, og efter nogle timer så falder det ned under det normale, og et lavt blodsukker gør at man bliver sulten.


Der findes også adskillige vel udførte kosteksperiment, hvor man har lykkedes med at gøre diabetikere raske. Desværre er sundhedsmyndighederne i Danmark og Sverige kritiske til LCHF-diæten, fordi de stadigvæk tror, at mættet fedt er farligt. De anbefaler, at man i stedet for skal spise flerumættet fedt. SBU, det er en institution som står for sundhedsvæsenet i Sverige - de publicerede en bog om diabetesbehandling for nogle år siden. Inden den kom i tryk, bad de mig om at kommentere den. Der stod ikke et ord om, at man kunne behandle diabetikere med en LCHF-diæt - ikke et ord. Jeg påmindede om de mange vellykkede LCHF-eksperiment, men de svarede, at man ikke kunne stole på dem, fordi de var alt for korte.


Men hvorfor fortsætte i flere år med et eksperiment, som allerede efter nogle uger eller måneder er i stand til at helbrede de fleste diabetikere, normalisere deres blodprøver og resultere i en betydelig vægtmindskning uden en eneste bivirkning? Det svarede de aldrig på. At erstatte mættet fedt med flerumættet fedt er ikke ufarligt. Der findes to hovedtyper af flerumættet fedt, omega-3 og omega-6. Vi behøver begge typer for at styre inflammationen i kroppen, men da vi ikke selv kan producere dem, er vi nødt til at få dem ind med maden. Omega-3 flerumættet fedt, som findes i rigelige mængder i rapsolie, æg og fisk, bruger vi for at holde alle typer af inflammation i skak. Omega-6 flerumættet fedt, som fremfor alt findes i majs-, solsikke- og sojaolie har den modsatte effekt. Ifølge sundhedsmyndighedernes anbefalinger er begge typer nyttige.


Det er korrekt, forudsat at man spiser nogenlunde lige meget af begge typer. Men da man anbefaler at spise mere flerumættet fedt uden at definere hvilke, er resultatet, at mange mennesker spiser for meget omega-6, fordi den meste industrimad indeholder betydeligt mere omega-6 end omega-3. Det er ikke nyttigt, fordi adskillige studier har vist, at spiser man for meget omega-6 øger risikoen for cancer. En af mine medarbejdere, den britiske forsker Zoë Harcombe, publicerede en artikel for et par år siden, hvor hun viste, at der ikke fandtes et eneste kosteksperiment som var publiceret inden kostrådene blev introducerede, som havde vist, at det var nyttigt at mindske på det mættede fedt. Ikke et eneste.


Ved du forresten, at en streng LCHF-diæt måske kan helbrede cancer? Allerede i fyrrerne viste nobelpristageren Otto Warburg at cancerceller behøver sukker for at kunne overleve, mens normale celler klarer sig med ketoner, de molekyler, der dannes, når vi mindsker blodsukkeret med en ekstrem LCHF-diæt. Der findes flere studier, hvor man har lykkedes at stoppe en langt fremskreden cancer med en ekstrem kulhydratfattig diæt. En svensk forfatter, Sven Erik Nordin har skrevet en bog om dette (”Och cancern bara försvann: en självupplevd historia”.)


Han fik en alvorlig cancer i underlivet og fik at vide, at for at overleve var man nødt til at fjerne hans kønsorganer og behandle ham med cancermedicin. Det ville han ikke. I stedet for ledte han efter alternative behandlingsmetoder på webben og startede med en ekstrem LCHF-diæt, og et år senere var hans cancer forsvundet. A: Hvad mener du om statinbehandling? U: Jeg tror at statinbehandling sammen med de gale kostråd er en af de vigtigste årsager til den krise, der er opstået i mange landes sundhedssystem. Højt kolesterol er nemlig en fordel og statinbehandling kan resultere i mange alvorlige bivirkninger. Ifølge statinrapporterne forekommer alvorlige bivirkninger hos mindre end en procent, men i de fleste statineksperimenter, som alle er styret og betalt af det lægemiddelfirma, som har fremstillet præparatet, har man startet med at prøve præparatet på forsøgspersonerne et par uger.


Derefter har man udelukket dem, der fik bivirkninger og dem, der vægrede at fortsætte. I et af eksperimenterne, hvor man sammenlignede en lille statindosis med en stor, brugte man ikke denne metode og her fik næsten halvdelen i hver gruppe alvorlige bivirkninger. Der står ingenting om det i teksten; det fremgår kun af en af artiklens tabeller. Man har desuden krævet, at de laboratorieanalyser, som afspejler leverskade skal være mindst tre gange højere end højeste normalværdi, og at de analyser, der afspejler muskelskader skal være mindst ti gange højere for at man skal registrere dem. Et rimeligt spørgsmål er hvad sker der med musklerne hos dem hvor værdien kun er ni gange højere end normalt?


Mange uafhængige foskere har dokumenteret at statinbehandling forårsager alvorlige bivirkninger hos mindst tyve procent af de behandlede og at de forsvinder før eller senere, når de stopper behandlingen. De mest kendte er muskelskader og diabetes, men de fleste af vores organer kan også angribes. For eksempel har man fundet, at blandt patienter med grå stær, nedsat hørelse, impotens og forskellige hjernesygdomme er der betydeligt flere end normalt, som behandles med statiner.


Da hjernen er det kolesterolrigeste organ i kroppen er det ikke så mærkeligt at mange af bivirkningerne angriber hjernens funktioner i form af hukommelsestab, depression, selvmord, aggressivitet, Parkinsonisme, Alzheimer, ALS og demens. At mange af disse bivirkninger ikke er rapporteret i statineksperimenterne skyldes, at det tager tid inden de opstår og at de derfor opfattes som normale aldersfænomener. At der er mange bivirkninger er ikke så mærkeligt, fordi kolesterol er en af vores vigtigste molekyler. Alle cellevægge og nervetråde er bygget med kolesterol og alle vore celler skal fornyes igen og igen gennem hele livet.


Vi producerer mange af vores hormoner ved at ændre lidt på kolesterolmolekylet; solen forvandler hudens kolesterol til D-vitamin og hjernen kræver en konstant produktion af kolesterol for at kunne fungere normalt. Det spiller ingen rolle, hvor lidt eller hvor meget kolesterol vi spiser, fordi leveren producerer 2-3 gange mere kolesterol end de fleste spiser. Spiser vi for lidt, øger produktionen; spiser vi meget, så holder leveren pause.


Anders: Men mange studier har jo vist, at mennesker med et højt kolesteroltal løber en større risiko at få hjerteinfarkt. Hvordan forklarer du det?

Uffe: Det er rigtigt, men det kan umuligt skyldes det høje kolesteroltal, fordi mennesker der har opnået den alder hvor de fleste hjertekarsygdomme optræder, lever længere, hvis deres kolesterol er forhøjet. Det viste jeg i samarbejde med 16 internationale eksperter i en artikel som blev publiceret i 2016. Vi havde søgt den medicinske litteratur systematisk og fandt 19 studier, hvor forfatterne havde fulgt mere end 68 000 ældre mennesker i adskillige år efter at de havde målt deres LDL-kolesterol. Det viste sig, at dem der havde de højeste kolesteroltal levede længst; til og med længere end de statinbehandlede. Siden da er der publiceret fem store studier fra forskellige lande, hvor forfatterne har fulgt mere end 700 000 individer i alle aldre.


Ingen af dem fandt at højt kolesterol var farligt, tværtimod. Nogle af dem viste, at dødeligheden hos dem med de laveste kolesteroltal var højere end hos dem med et normalt eller et højt kolesteroltal. Mange undrer sig naturligvis over hvordan det kan være, at adskillige tidligere studier har vist det omvendte. Forklaringen er, at stress får kolesteroltallet til at stige kraftigt. Yngre og midaldrende mennesker er mere stressede end pensionister og de fleste af de tidligere studier har kun inkluderet yngre og midaldrende.


Desuden ved vi at stress kan forårsage hjerteinfarkt på andre måder end ved at hæve kolesterolet. Statinbehandling er derfor meningsløst. Hvorfor sænke kolesterolet, hvis et højt kolesteroltal er en fordel? Og statinerne kan som sagt forårsage mange alvorlige bivirkninger fra de fleste organer.


Anders: Er motion vigtigt?

Uffe: Det er godt at motionere.
Det er godt for kredsløbet. Både hjertet og arterierne bliver stærkere.


Anders: Har det været helt umuligt at komme igennem med dine tanker?

Uffe: Jeg har fået afvist flere hundrede manuskripter uden nogen forklaring, men jeg har dog lykkedes publiceret over hundrede artikler og breve med kritik af kolesterolkampagnen. Desuden organiserede jeg for snart tyve år siden en forening af kolesterolkritiske forskere som vi kalder THINCS (The International Network of Cholesterol Skeptics). Den omfatter i dag mere end 100 forskere og andre kloge mennesker; hvoraf en tredjedel er professorer.


Statinadvokaterne påstår som bekendt, at der findes talrige bevis på faren med et højt kolesteroltal og nytten med at sænke det. Men som filosoffen Karl Popper engang påpegede: Man kan ikke bevise en medicinsk hypotese. Derimod kan man modbevise den. Man kan for eksempel påstå, at alle svaner er hvide, men så snart man har fundet en sort svane, så er hypotesen modbevist Og stort set alle kolesterolhypotesens argumenter er blevet modbevist.


Mere end ti studier har for eksempel vist, at mennesker med et lavt kolesteroltal er lige så åreforkalkede som mennesker med et højt. Vi har også vist, at statinernes beskedne effekt er den samme, hvad enten man sænker kolesterolet kraftigt eller blot en lille smule. Den minimale effekt må derfor skyldes noget andet end kolesterolsænkningen.


Anders: Hvad ser du allerhelst, at der kommer til at ske?

Uffe: Jeg håber naturligvis at kolesterolkampagnen, den største medicinske skandale i moderne tid, bliver stoppet, og jeg tror at det nærmer sig.


I vores seneste artikel i tidsskriftet Expert Review of Clinical Pharmacology har vi peget på alt det, der ikke stemmer og på nogle af medicinalindustriens kriminelle metoder. Ifølge Taylor & Francis, som publicerer mere end 10 000 videnskabelige artikler hvert år, blev vores den mest downloadede i 2018, trods at den først blev publiceret i midten af oktober. I dag er den blevet downloaded af mere end 140.000 læsere. Hvis du søger Youtube med ordene ”Cholesterol Myths”, vil du desuden få adgang til hundredevis af foredrag hvor forskellige forskere, journalister og andre kloge folk fortæller om alle de falske påstande. Man siger jo, at det tager mindst 25 år før man lykkes med at forkaste en medicinsk hypotese, som alle tror på, fordi man er nødt til at vente til, at alle professorerne er gået på pension eller er døde, men nu er der jo gået mere end 25 år.


©andersbach