Diabetes er reversibel

"Jeg tror, det kan vise sig, at mennesker med type 2-diabetes er blevet rådgivet forkert."

Tak for invitationen til komme her i dag. Det er mange år, at jeg har beskæftiget mig med diabetes. Det startede tilbage i ‘77, hvor jeg kom på Hvidovre Hospital og delte kontor med professor xxx som er med her i dag. Vi har arbejdet meget sammen siden og har lavet en hel del forskning. I dag skal vi tale lidt om fakta vedrørende diabetes og livsstilens betydning.

Dette billede viser noget om fedme hyppigheden i USA og diabetes hyppigheden i den nederste række. Som I kan se, så sker der det, at samtidig med, at fedmen stiger, så stiger diabetes hyppigheden også.

Så der er ingen tvivl om at betydelig overvægt hænger sammen med diabetes og omvendt. Og det er selvfølgelig fordi, vi gennem årene har spist mere og mere og motioneret mindre og mindre. Og her er der nogle tal fra Danmark fra 2005 og frem til 2030. I kan se, at der i 2020 er 291.000 diabetikere og om ti år har vi lidt flere at tage os af, fordi så er der 429.000.

"Det er faktisk sådan, at der i 2018 der var der 265.000 med type 2 diabetes og 60.000-70.000 som ikke er diagnosticerede, så det her er virkelig et problem i det danske samfund."

Så skulle vi tale lidt om livsstilen, for det her med, at vi spiser for meget og motionerer for lidt og spiser de forkerte ting, det er jo noget med vores livsstil, og hvad kan vi gøre ved det? Kan vi gøre noget der hjælper?

Sundhedsstyrelsen har lavet nogle anbefalinger for motion. Her kan I se, hvad der skal til, hvis man vil opnå den fulde effekt af fysisk aktivitet, så skal ens ugentlige energiforbrug i fritiden være, hvis man har forhøjet blodtryk og type 2 diabetes, så skal ens ugentlige kalorieforbrug være 2500.

Med hjertesygdom og forhøjet LDL kolesterol så er det mere. Så prøvede vi for nogle år siden, at ordinere motion på recept.

Det gik Region Hovedstaden ind i og det gjorde de også ovre i Esbjergområdet og det viste sig, det havde ikke nogen som helst effekt. Det var selvfølgelig dejligt at gå op til lægen og få en recept, men det hjalp intet på patienternes diabetes. Så blev der lavet et stort forsøg: "Diabetes Prevention Program", det er et program til at forhindre diabetes, og der kan I se ændringerne i vægten på den nederste linje, hvor man skulle tabe sig 15 kilo og så kunne man se hyppigheden af diabetes. Og I kan se, at jo mere man tabte i vægt, jo mindre diabetes fik man.

Hvis man kiggede lidt på motion for at se om den samtidig havde en effekt, så var det ligesom om, at den druknede i vægttabet.

Men sundhedsstyrelsen lavede nogle rekommandationer, der kom en stor rapport, og der fandt man, at det var ikke meget, at disse studier med fysisk træning af lav til moderat intensitet opnåede. Vægten faldt lidt, 1,8 kilo, og det førte nok frem til, at sundhedsstyrelsen konkluderede, at den samlede kvalitet af evidensen, altså det videnskabelige bevis for undersøgelserne, det var lavt. Der var stor forskel i måden undersøgelserne blev udført på.

Struktureret fysisk træning er jo ikke tilgængeligt som behandlingstilbud. Det er jo ikke sådan, at når man kommer ned og har fået en type 2 diabetes, så siger den praktiserende læge, du kan gå ned og lave dette program. Det er også kun en mindre gruppe af diabetikerne som kan dyrke motion. Vi ved jo, at 80-85 % af dem er overvægtige, og vejer ret meget.

Det gør også, at de har komplikationer med slidgigt i knæ og hofter. De kan have hjertesygdomme, og derfor er det, at mange af dem ikke rigtig kan motionere. Sundhedsstyrelsen konkluderede, at træningen bør foregå mindst tre gange om ugen, af mindst 150 minutters varighed.

"Det er urealistisk at tro, at en større procentdel af patienterne kan eller vil gennemføre et længere forløb tre gange om ugen. Der laves også andre undersøgelser hvor der trænes endnu mere, men hvor mange kan gennemføre det. Det er vanskeligt."

Så var der et studie som hed Direct. Det var et studie med type 2 diabetikere som havde haft sygdommen i mindre end seks års og der var ingen af dem, som var i insulinbehandling.

Dem satte man på en pulverkost, så de tabte virkelig meget i vægt, en del af dem. Så kiggede man på om de kunne få det vi kalder en remission af diabeten, det vil sige, kunne vi få diabeten til at forsvinde?

Kunne vi få deres blodsukker når de vågnede til at blive normalt? Og kunne vi få deres Hæmoglobin A1c til at blive normalt. Her kan I se, hvordan det gik, hvor mange som kom ned og fik et næsten normalt blodsukker. Hvis man tabte fem kilo så var der stort set ingen af dem, som fik remission. Og så kan I gå op til mellem 5-10 og 10-15 kilo. Og over 15 kilo. Her kan I se, at det gennemsnitlige vægttab efter et år var ti kilo og igen begyndte patienterne at tage på i vægt, så det betød at vægttabet var mindre efter to år.

"Men I kan også se, at man med et vægttab på 15 kilo, kunne få 86% til at remittere.Det vil sige diabeten kunne stort set forsvinde, og de kunne få normalt blodsukker, bare de tabte nok i vægt.

Så vægttab, det er godt!"

Hvis man kan opnå det. Det er vigtigt, at man virkelig går til den i starten. Taber man sig meget i starten, så ser det ud til, at man vil kunne holde vægttabet på længere sigt.

Hvis det ikke hjælper så meget at motionere, hvad skal vi give af kost til diabetikerne? Hvis man går tilbage og ser på de første kostanbefalinger som kom fra USA i ‘70erne og ‘80erne så har man kunnet kigge på, hvad spiste amerikanerne på det tidspunkt? Det var faktisk sådan, at proteinindtaget lå nogenlunde konstant.

Fedtindtaget lå nogenlunde konstant.Men det der begynde at stige, det var kulhydraterne. Og det er jo sådan, at når man spiser et måltid, så er stigningen i sukkeret efter måltidet, direkte proportionalt med mængden af sukker i måltidet.

Det var det der gjorde, at vi begyndte at tænke over, hvad det her var for noget. Fordi det er jo lidt mærkeligt, at når man har en sygdom med forhøjet sukker i blodet, så giver man dem noget som sætter blodsukkeret endnu mere op.

Det er jo det man har gjort. Det var der en europæisk kommission som satte sig ned og kiggede på. De sagde, hvad er evidensen for, at vi skal give så meget kulhydrat? Det var i 2004-2005. De gik alle artikler igennem. Helt tilbage. Hvor er der videnskabelig bevis for, at vi skal give så meget kulhydrat?

De kunne ikke finde noget bevis for det. Så satte de sig ned og tænkte over, hvad er det der er sket? De fandt frem til noget, jeg mener virkelig er værd at lægge mærke til.

De sagde, at i ‘70erne, da man begyndte at anbefale denne kost, der vidste man, at man skulle give 15 energiprocent protein. Dengang var der meget med blodpropper og slagtilfælde og man var meget bange for åreforkalkning og fedtforstyrrelser.

Derfor sagde man, at så kan man ikke spise mere end 30 energiprocent fedt. Og hvis man får 15 energiprocent protein og 30 energiprocent fedt. Det er 45%. Så er der 55% tilbage til kulhydrat.

Og det er vores evidens for, at give en høj kulhydrat kost til type 2 diabetikere.En simpel kalkulation.

Der har været forskere der har foreslået, at man skulle give noget mindre kulhydrat, og en af de første, det var ReXXX, det var ham som lavede det metabolske syndrom, han foreslog det faktisk i 1995. Men det jeg har taget med det er en konsensusrapport fra USA, som kom her for nogle måneder siden. Det er den første rapport der anbefaler, at en reduceret kulhydratindhold i kosten er den rigtige måde at behandle type 2 diabetes.

Vi er altså ude i det Raxx foreslog i 1995 og i 2019, 24 år senere, kommer den første anbefaling, at det måske er rigtigt. Så ting tager tid.

Det, der står i den konsensus er, at ud fra et videnskabeligt bevis, så er der ikke nogen ideelle procentdel fordelt mellem fedt, kulhydrat og protein, og derfor skal kosten baseres på en individualiseret kost for hver enkelt patient.

Man kan beslutte selv, hvor meget man vil give af de forskellige ting, men der er ingen faste holdepunkter i forhold til, hvordan vi skal gøre det her. Her er så nogle forskellige kostformer.

"Den øverste er middelhavskost. Det vi kan sige om middelhavskosten er, at det er den eneste kost der har vist at reducere hjerte- karsygdomme. Den kan vi anbefale, også til diabetikere."

Når vi kigger på lav-kulhydrat kosten, så konkluderede man i denne anbefalingsrapport, at en lav kulhydrat kost reducerer Hæmoglobin A1c.

Det vil sige type 2 diabetikere får et lavere blodsukker på en lav kulhydrat kost. Det passer jo med, at når det er kulhydraterne som får blodsukkeret til at stige, så falder det, når man giver færre kulhydrater.

Man kunne også demonstrere, at de får et vægttab, at de sænker blodtrykket. At de øger HDL kolesterolet og sænker fedtstofferne i blodet.

Alt dette medfører jo, at diabetikerne er bedre glukoseregulerede. Det kan kan give færre sendiabetiske komplikationer. Og fedtforandringerne går alle sammen i den rigtige retning, således at man får mindre åreforkalkning.

Her kan I se middelhavskosten, ser det ikke dejligt ud? Grønsager, bælgfrugter, nødder, frugt, fuldkornsprodukter, fisk, seafood, olivenolie, mejeriprodukter i lav til moderat mængde, reduceret mængde rødt kød, og moderat mængde vin.

Men et til to glas stadigvæk hver dag og man må stadigvæk spise noget kød, men det skal ikke være processeret - vi skal have bøffen på tallerkenen.

Det har man vist i en undersøgelse hvor du gav ekstra olivenolie og ekstra nødder og man kunne klart vise, at de fik mindre åreforkalkning, de levede bedre og de fik også mindre udvikling af diabetes. Så kommer vi til anbefalingerne for den lave kulhydrat kost.

Der skriver de, der er mest videnskabelig bevis for, at det forbedrer sukkerindholdet i blodet og det kan inkluderes i en række af forskellige spise måder, det vil sige, at man kan individualisere, og prøve på at få patienten til at spise lidt mindre inden for den kost som patienten spiser.

Og hvis der er diabetikere som har en dårlig regulation og som får meget medicin samtidig med. Hvis man vil forsøge at reducere mængden af medicin, så kan man reducere mængden af kulhydrater i kosten.

"Så det vil sige, her er to ting: Du kan sænke blodsukkeret. Du kan reducere mængden af medicin ved at give denne her kost og det er en anbefaling som nu er kommet fra USA. Så det tænkte vi en del over."

Vi ville prøve at sammenligne en lav kulhydrat kost med den anbefalede, altså den kost med 50 energiprocent kulhydrat. På den første dag i forsøget viste der sig en 18% fald i det højeste blodsukker og 15% efter frokost i gruppen med lav kulhydrat.

Der var 30 energiprocent kulhydrat i den lave, så det var ikke Atkins diæt. De fik stadig kulhydrater. Kosten var sammensat af ting og sager alle kan købe i et supermarked. Her er så insulinsekretion. Det er jo det der holder blodsukkeret nede.

Her kan I også se, at på trods af et lavere blodsukker var der også lavere insulinsekretion. Det vil sige vi havde både lavere sukker og lavere insulin.

Lavere insulinsekretion gør jo, at de der celler som tidligere har lavet insulin, meget, meget arbejdsomt, de får nu lov til at slappe af.

Hvad skete der så med Hæmoglobin A1c? Vi sænkede hæmoglobin A1c med 6,2 mmol, men der skete ikke noget i gruppen med normal kost.

Det, der er bemærkelsesværdigt ved dette forsøg var, at disse patienter måtte ikke tabe i vægt og de måtte ikke træne mere end det de gjorde før.

Så det eneste vi ændrede, var kosten. Sænkningen svarer til en til to diabetes tabletter om dagen, de kan bruge mindre. Og det svarer til noget, som kan give dem færre følgesygdomme i forhold til deres sukkersyge, så det er i høj grad noget, der er klinisk relevant.

"Vi kunne også vise, at selv hvis vi gav 40 energiprocent fedt og havde øget det fra de 30 % der er i den anbefalede kost, så kan I se hvad der skete. Der var pludselig mindre fedt i blodet, der var mindre triglycerid, der var mindre fedt i leveren, fordi når der kom mindre sukker og mindre insulin til leveren, så begyndte den at fjerne fedtet fra leveren."

Det med fedt i leveren kan være en farlig tilstand, for det kan udvikle sig til skrumpelever og kræft i leveren og det er et meget stort problem for overvægtige rundt omkring i verden, så mindre fedt i leveren var et rigtig, rigtig godt fund i denne undersøgelse, og så kunne vi også vise, at kolesterol faldt.

Så vi kunne sænke deres blodsukker og vi kunne sænke de fedtstoffer som giver åreforkalkning i blodet med denne lave kulhydrat kost. Så, hvad skal vi konkludere ud fra det her?

Vi kan sige, at vægttab, hvis man kan opnå det, har et markant effekt på den diabetiske tilstand. Motion dagligt har også en effekt på den diabetiske tilstand, men det er bare svært for en del patienter at gennemføre det. Det er uklart, i dag har vi ikke beviser for, hvad der er den rigtige, optimale kost for type to diabetikere, for vi har ikke et langtidsforsøg. Vores var et forsøg på 2 gange 6 uger.

Men vi kan sige, at lav kulhydrat kost synes at forbedre den diabetiske tilstand sammenlignet med den aktuelt anbefalede kost og at lav kulhydrat kost synes at være uden uheldige effekter.

"Der er ingen bivirkninger og den kan medføre en reduktion i den antidiabetiske medicin, håber vi på.

Hovedparten af nye tilfælde af type 2 diabetes kan tilskrives overvægt og fedme og vi ved nu at tilstanden, hvis vi går ind i den tidligt, er reversibel de første 5-10 år."

Vægttab Over 15% opnået med kost og motion, lægemidler og fedmekirurgi kan skabe komplet remission hos 80-90% af type 2 diabetikere.

Bevarelse af vægttabet er essentielt for remissionen. Både kost og motion er vigtige for bevarelse af vægttabet. Og mens kostens sammensætningen er vigtig for bevarelse af vægttabet har også stress, dårlig søvn, lægemidler og psykosociale faktorer betydning for diabetesregulationen.

Nyheden om den undersøgelse Thure Krarup fortæller om her, har været bragt i Politiken, august 2019 og Jyllands-Posten har citeret uddrag.​