MEDICIN - ER FORBRUGET LØBET LØBSK?





MEDICIN KAN VÆRE NØDVENDIGT - MEN SUND KOST ER BEDRE!



Ofte er det første tilbud du får hos lægen medicin. Måske fordi de har set, hvor svært det er at ændre vaner.


Men der er år og livskvalitet at hente ved at spise sundt og motionere.





DU KAN MINDSKE DIT FORBRUG



Langt det meste medicin udvikles og udskrives for at hjælpe mennesker.

Men der er kommet en kultur ind i vores moderne samfund, som gør, at medicin ofte bliver det første vi vælger, i stedet for at se på årsagen.


Metformin til sukkersygepatienter er godt til at få tallene ned der hvor de bør være. Men hvis det er kost man spiser, som får blodsukkeret i vejret, er det smartere at ændre den.


Medicinen får tallene på plads, men den kulhydratrige kost vil blive ved med at sætte insulinproduktion og cellerne på overarbejde. Behovet for mere medicin stiger med tiden og sådan fortsætter det. Når man med en enkel kostomlægning kan få de fleste nyopdagede diabetes 2'ere til at får super gode tal, så er det meningsløst at tilbyde medicin.


Men for få år siden vidste man ikke bedre. Sygeplejersken som tog en blodprøve på mig sagde: "Det gode ved denne medicin er, at du kan spise det du plejer."

Men det er den mad jeg har spist som har givet mig diabetes. Man kan sige, at jeg har kulhydratallergi - så enkelt er det. Når de er sorteret fra, fungerer maskineriet fint.


Statiner som gives mod for højt kolesteroltal er langt om længe kommet i søgelyset. Adskillige læger og forskere fra forskellige kontinenter ser dem som et unødvendigt onde. Ovenikøbet kan indtagelse af et helt igennem unødvendigt kemisk stof føre til...gæt engang...diabetes. Så er det ikke så sjovt længere.


Store medicinalfirmaer er igennem årene blevet idømt gigantiske bøder for medicin med dødelig virkning, så selv om vi tror meget på vores læge eller den verden af veluddannede forskere, så er der ingen garanti for, at de præparater du får en recept på, er gode for dig.

Tag så lidt medicin som muligt og "reparér" dine skader med kost, motion og vægttab.


Det forøger livsglæden og bliver til sejre i stedet for passivitet og resignation.