KETO - Er det noget for dig?





Alle med diabetes kan få et bedre liv med færre hurtige kulhydrater



Ketose er en tilstand, hvor kroppen får så få kulhydrater, at den går over på fedtforbrænding. Det er den skabt til at kunne - og det er sundt for sjæl og legeme.





Hvorfor skulle du gå den vej?



Behovet for ændringer i spisevaner afhænger af hvor du er. Vægten? Diabetes? Alder?

En nyopdaget diabetes 2 kan rulles baglæns med moderate forandringer i kosten, hvor en del af den stadig er brød, kartofler mm. Hvis behovet for at smide kilo er meget stort eller langtidsblodsukkeret er en del for højt, er det en fordel at gå mere radikalt til værks.


Hvis du f. eks. vejer 12 kilo for meget er en kickstart det rigtige. Alle hurtige kulhydrater skal ud af kosten og resultaterne kommer skræmmende hurtigt. Der er kun to regler i den korte version:

  1. Spis dig mæt to-tre gange dagligt. Ikke stopmæt. Snackmåltider bliver unødvendige.
  2. Vær konsekvent. Du må ikke "liiige" snuppe to rundstykker sammen med kollegerne.

Fedtforskrækket?

Den største ændring i madvanerne i vores samtid, kommer også til at blive den, som redder flest menneskeliv.

Det er desværre de mange kulhydrater, forarbejdede fødevarer med usunde fedtstoffer, som har skabt sundhedskrisen . ikke det mættede fedt eller en bøf for den sags skyld.


Når du får en kost som man spiste før fedtforskrækkelsen, får du mere mentalt overskud, da din hjerne har været udsultet. Din hud bliver pænere og blødere. Dine muskler fungerer bedre og eventuel inflammation skabt af forkert mad forsvinder ret hurtigt. Du kan godt glæde dig.


Er der bivirkninger? Ja! Livsglæde, energioverskud, vægttab, lækre retter som øger livskvaliteten. Mindre brug for medicin.

Det er præparater som skal gennemgås nøje for bivirkninger og evidens for virkningen. Det skal rigtig mad ikke. Mad lavet fra bunden i dit eget køkken med gerne økologiske produkter skal ikke mistænkes for at være farlige. De skal nydes ligesom livet!